Sådan får du adgang

Når du er oprettet som medlem og har et aktivt medlemskab, er du næsten klar til at begynde din træning hos Gadstrup Motion. Nu mangler du blot at få styr på adgangen til centeret – og det sker via vores ansigtsgenkendelsessystem fra JustFace.

For at blive oprettet i systemet skal du blot følge disse trin.
Sørg for at du har et godt portrætfoto eller et kamera tilknyttet din enhed inden du fortsætter.

1. Log ind på Gadstrup Motions medlemssystem. Klik her.

2. Du vil efter login lande på din profilside.

3. På siden scroller du ned, indtil du finder JustFace: Klik her for at gå til onboarding. Tryk på den.
Ser du ikke knappen, skal du trykke på dit navn i toppen af siden og dernæst “Din forside”.

4. Du bliver nu videresendt til Just Face-løsningen, hvor du skal sættes op til ansigtsgenkendelsen.
Inden ud fortsætter bekræft at navnet der vises på siden er korrekt!

5. Vælg, om du ønsker, at dit navn skal vises på skærmen, når du scanner dig ind, ved ankomst til centeret

6. Sæt flueben i samtykker

7. Vælg et gemt portrætfoto eller tag et nyt. JustFace vil afvise billedet, hvis det ikke er godt nok.
8. Når dit billede er lagt ind og godkendt, afslutter du opsætningen ved at trykke: BEKRÆFT OPLYSNINGER.
9. Du kan nu lukke dig selv ind i centeret.

Her kan du også se en video af, hvordan det fungerer:

Spørgsmål og svar

Hvor ligger mit billede, og hvad med GDPR?
Du kan læse mere om dette hos Just Face: https://www.justface.io/faq

Hvad er mine muligheder, hvis jeg ikke ønsker at bruge et billede?
Hvis du ikke ønsker at logge ind med billede, kan du i stedet bruge en unik pinkode. For at få denne skal du stadig oprette dig i JustFace-systemet, men så ikke sætte flueben ved ønsket om brugen af ansigtsgenkendelse.
For at få koden, skal du taste din mail på skærmen ved Gadstrup Motion, hvorefter du vil modtage en mail med pinkoden. Pinkoden er gyldig i 3 timer fra modtagelsen af mailen og kan bruges ubegrænset (dog stadig kun for dig selv). Efter 3 timer, skal du bede om at få tilsendt ny pinkode.

Kan jeg stadig få adgang, hvis jeg f.eks. er blevet klippet, har taget brillerne af, har fået langt skæg eller har hue på?
Ja, det kan du. Systemet er intelligent og måler på mange forskellige punkter. Du kan dog være så tildækket, at kameraet ikke kan genkende dig – i så fald må du fjerne hue eller halstørklæde.

Kan jeg ændre mit billede, når det først er oprettet?
Ja, du kan godt ændre dit billede. Hvis systemet vurderer, at der ikke er nok lighed mellem det gamle og det nye billede, skal ændringen dog godkendes af Gadstrup Motion.

Kan jeg overdrage mit medlemskab til en anden ved at ændre mine brugeroplysninger?
Nej. Dit medlemskab er personligt, tilhører udelukkende dig og må ikke overdrages til andre.